top of page

HVEM ER

BROTH?

Broth er Janes seneste initiativ, og hendes ambition er at få alle kaffedrikkende danskere til at erstatte en daglig kop kaffe med broth. 

Jane Pedersen har arbejdet hele sin karriere med ”energi til krop, sjæl og stikkontakt” – i energisektoren,  som coach, iværksætter, direktør og kogekone. Hun er manuskriptforfatter til tv-serien Energikøkkenet på DR.

 

Efter markedstest vil Broth.dk søge investorer og samarbejdspartnere. Hold øje med os!

Jeg har været vidt omkring, har uddannet mig som ingeniør og er selvlært kogekone. Nu samler jeg de mange tråde af viden, erfaring og værdier i en vision og et overblik med mange fællesnævnere.

 

I mit arbejde med vedvarende energi har jeg været optaget af, hvordan jeg kunne lagre den gode strøm fra vindmøllerne og bruge den på el-biler.

 

Samme optagethed har jeg inden for kogekunsten: Hvordan kan man omdanne rene og sunde råvarer til en skøn koncentreret madvare, som giver velvære og energi som et lille batteri.

 

Det har ført mig på sporet af det, jeg selv kalder New Yorker Broth, og som jeg nu introducerer til storbymenneskene i Danmark. I New York har en restaurant stor succes med at sælge broth ud af et sidevindue til de forbipasserende. Min drøm er, at københavnerne dropper bare een latte om dagen og drikker et lille bæger broth i stedet for.

 

Det danske ord for broth er egentlig bouillon, men det får de fleste til at tænke på kedelig klar suppe lavet på en knorr-terning. Broth lyder mere som hvad det er: En suppe indkogt på kød og ben. En koncentreret brændselscelle.

 

Broth har hundreder af års traditioner med sig i bagagen og kendes fra alverdens køkkener. I visse kulturer bruges den nærmest som medicin. Den gled i glemmebogen, da industrielt producerede madvarer blev dominerende, men vinder nu frem igen i takt med, at vi søger tilbage mod madvarer i deres rene form.

Som moderne mennesker er vi afhængige af energi – vedvarende energi til krop, sjæl og stikkontakt. Vi kan bedst lide at den energi, vi får fra stikkontakten og i radiatorerne, er udvundet på en bæredygtig måde. Vi elsker når den mad vi spiser, stammer fra dyr der har haft det godt, og fra grøntsager som er dyrket på naturens præmisser.

Bone Broth er vedvarende energi til kroppen!

bottom of page